Møbler til Pusher Street
Pladsfornyelse på Pusher Street i samskabelse med christianitterne.
Andel genanvendt materiale ~90%
Opgave
Skabe møbler til ophold på Christiania som led i den lokale transformationsproces
Efter rydningen af Pusher Street i april 2024 har christianitterne og
transformationskontoret arbejdet på strategien for at transformere og genskabe
staden og især Pusher Street til nye formål, aktiviteter og udtryk.
Vi har været involveret i projektet sammen med tegnestuen Terroir der var lead på at køre proces og designudvikling, som vi har bidraget til og bygget med på.
Over flere uger i foråret afholdte vi møder, workshops og oplæg med
christianitterne – fx. med stadens børnehave, vuggestue og ungdomsklub om deres ideer og ønsker til pladsen: byrummøbler til leg, ophold, planter og identitetsskabelse på pladsen.
Designet blev udviklet i samarbejde og defineret af materialer til produktionen, der er genbrugte fra enten kommunens eget lager eller leveret af STARK og Søndergaard Nedrivning.
Vi elsker vores netværk, så kom og bliv en del af det! Om det er til en kop kaffe, forslag til samarbejde eller bare en god snak om det vi eller du laver - så tøv ikke med at tage fat i os!






