RENTEN Transition Nordvest
Deltagelse i Demokrati Garages transitionsprojekt for grønne arealer og mere nabofælleskab i Nordvest København
Andel genanvendt materiale ~95%
Opgave
Omdannelse af Rentemestervej og parkeringsplads til grønne og aktive byrum
I foråret 2024 tog Demokrati Garage initiativ til projektet RENTEN Transition Nordvest med udgangspunkt i Transition Town-bevægelsen, som handler om at styrke lokale fællesskaber og sammenhængskraft på frivillig og folkelig basis.
Vi bidrager til projektet med ideer til aktiviteter, netværk, tegninger, sourcing af genbrugsmaterialer, fundraising og facilitering af kreative bygge- og plantedage.
Alle skal have mulighed for at være med – især de ellers overhørte stemmer i byudvikling.
Projektet har haft en kæmpestor frivillig deltagelse af miljø-, klima-, aktivist- og ungdomsorganisationer, naboer, skoleelever m.m.
I 2026 etableres en værkstedscontainer som rum for endnu flere workshopformater med fokus på plantedage, urban biodiversitet, dialog om demokratisk deltagelse i lokalsamfund og meget andet.
Og alt bygges naturligvis udelukkende af genbrugsmaterialer fra det cirkulære netværk med Søndergaard Nedrivning og STARK Gentræ.
Hold øje med Demokrati Garage og RENTENs SoMe-kanaler for invitationer til hygge-byggedagene.
Vi elsker vores netværk, så kom og bliv en del af det! Om det er til en kop kaffe, forslag til samarbejde eller bare en god snak om det vi eller du laver - så tøv ikke med at tage fat i os!







