Udsmykning af Haraldsgade nærgenbrugs-station
Samskabelse med lokale unge fra Nordvest af wayfinding og udsmykning af Haraldsgade nærgenbrugsstation.
Andel genanvendt materiale ~99%
Opgave
Skabe synlighed for genbrugsstationen sammen med lokale unge i Nordvest
Områdefornyelsen Skjolds Plads under Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning kontaktede os med en forespørgsel om udsmyning og wayfinding til den noget gemte Haraldsgade Nærgenbrugsstation.
Sammen med Idrætsprojektet og Log Ladies etablerede et samskabelsesprojekt med 6 unge fra naboboligforeningen Den Grønne Trekant til at udforme kunst af genbrug og skabe synlighed for genbrugsstationen sammen med os.
De unge blev ansat i Idrætsprojektet – i deres første fritidsjob nogensinde! – og sammen udviklede vi et design med 5 pile der skulle vise vej fra Rovsinggade til indgangen og naturligvis bygges fra bunden af med genbrugsmaterialer.
Det var en spændende, sjov og lærerig oplevelse for os alle – og der var skøn samarbejdsånd hele vejen rundt fra start til slut.
Endnu en gang en fornøjelse at samarbejde med en gruppe unge mennesker, der ikke ellers inddrages i beslutninger om byplanlægning.
Unge har ret til indflydelse på deres nærmiljø og byrum – og de viste stolt værkerne frem til den fine indvielse i juni, som områdefornyelsen stod for.
Genbrugskunst er en fælles bedrift
Vi elsker vores netværk, så kom og bliv en del af det! Om det er til en kop kaffe, forslag til samarbejde eller bare en god snak om det vi eller du laver - så tøv ikke med at tage fat i os!





