Se hvad vi kan hjælpe med

Ydelser

Catapult Projects tilbyder bæredygtige og demokratiske løsninger med fokus på ansvarligt materialevalg, transparens og anti-greenwashing. De arbejder med fælles ejerskab, ligeløn og brugerinddragelse for at skabe en positiv indvirkning i byggebranchen gennem tværfaglige projekter, der bidrager til en grønnere fremtid.

01.

Demokratisk design

Proces: Gennemgående

02.

Vision og koncept

Proces: Indledende, projektstyrende

03.

Placemaking

Proces: Strategi og aktivitetsbaseret

04.

Materiale sourcing

Proces: Planlægning

05.

Cirkulær produktion

Proces: Gennemgående

06.

Samskabelse

Proces: Gennemgående

07.

Byggeworkshops

Proces: Udførselsfase

08.

Netværksfacilitering

Proces: Not-for-profit

09.

Research og undervisning

Proces: Fortløbende videndeling

Samtale om Stengårdsvejs byhistorie, Esbjerg Øst, 1966-2023

01.

Demokratisk design

Proces: Gennemgående

Vores tilgang til projekter er altid kooperativ.

Projekter og samarbejder opstår ved at mennesker oplever et behov for forandring. Et ønske om at forandre verden, vores lokalmiljø og adfærd til noget bedre.

Det kan vi kun i fællesskab.

Vi faciliterer borgermøder og andre rum til dialog for at lytte til folks bekymringer og drømme, så vi fælles kan sætte det rette mål for samarbejdet. Det rette program.

Illustration af nye udearealer for Den Rytmiske Højskole

02.

Vision og koncept

Proces: Indledende, projektstyrende

Det er vigtigt at udvikle en vision sammen for at afstemme forventninger og synkronisere værdier. Uanset projektets størrelse, varighed og økonomi.

På basis af møder, relationer og indtryk laver vi en projektplan og illustrationer, der samler info og skaber et inspirerende billede af den nye situation man vil skabe. En god strategi for handling i fællesskab.

Det er erhvervsdemokrati og kooperation for os.

Streetfesten august 2023 i Det Internationale Kvarter. Kreativ byudvikling i det tidligere ghettoområde Stengårdsvej i samarbejde med Esbjerg Kommune 2023 – 2025

03.

Placemaking - kulturel byudvikling

Proces: Strategi og aktivitetsbaseret

Gode bydele består af tætte og aktive fællesskaber.

Arkitektur og fysisk planlægning er blot et redskab af mange i værktøjskassen.

Vi prioriterer lokale samarbejder, kulturelle aktiviteter og social inklusion, der skaber mulighed for, at fællesskaber kan opbygges.

Det er en Design for Degrowth-praksis hvor udvikling tager afsæt i og udvikler det der allerede eksisterer i lokalområdet, materielt såvel som socialt.

Materialeleverancer fra renoveringer af Søndergaard: udskåret betonfelter fra ejendom på Østerbro og tømmer fra tagkonstruktion i Helmerhus, Rådhuspladsen. Materialerne var velegnede til vores projekt ved Brorfelde Observatorium. 2024

04.

Materiale sourcing

Proces: Planlægning

Vores efterhånden brede netværk af nedrivere og entreprenører gør, at genbrugsmaterialer er tilgængelige i sådan en grad, at alle vores design tager afsæt i disse.

Når vi har udviklet og godkendt et koncept eftersøger vi materialer med potentialer i lokalområdet og baserer design og produktion på disse.

Timing og logistik er stadig en stor udfordring, der kræver tæt kommunikation og gensidig tillid for at de cirkulære løsninger kan komme i mål rigtigt.

Materialerne fra Søndergaard anvendt som belægning og siddemøbel i parken ved Brorfelde Observatorium, 2024

05.

Cirkulær produktion

Proces: Gennemgående

Vores projekter er altid funderet i cirkulære principper som kan opdeles i følgende punkter:

  • Genbrugte og genanvendte materialer
  • Design for adskillelse (DfD)
  • Ansvarligt materialeforbrug
  • Styrkelse af værdikæder og samarbejder

Sammen med snedkere, tømrere, lærlinge, studerende m.fl. kan vi sammen forædle materialerne så de får et nyt liv. En ny, cirkulær æstetik.

Gruppefoto af deltagerne til en skøn byggedag på KIBY Nærgenbrugsstation 2023

06.

Samskabelse

Proces: Gennemgående

At facilitere en proces hvor alle får et ejerskab over projektet og vi skaber projektet i fællesskab er én af vores kernekompetencer.

Vi arbejder med fælles byggedage, design workshops og inddragelse af socio-økonomiske organisationer, som fx. FRAK, så projektet bruges til at samle os bredt, og forhåbentligt inspirerer og skabe værdi udover rammerne for det enkelte afgrænsede formål.

Skøn byggeworkshop med ungerne fra Stengårdsvej af møbler til Kvarterspladsen i Det Internationale Kvarter, kreativ byudvikling med Esbjerg Kommune, 2023

07.

Byggeworkshops

Proces: Udførselsfase

En af de vigtigste erfaringer fra projekterne, er at det kreative samarbejde på byggeworkshops skaber rum og anledning til at snakke sammen om fremtiden – om bekymringer såvel som drømme om fremtiden.

Vi deler viden, kompetencer og erfaringer begge veje og bygger håb og motivation op sammen om at tage ansvar for en mere ansvarlig måde at producere og forbruge materialer på.

Her kan vi på tværs af generationer mødes og hjælpe hinanden videre.

Paneldebat: kreativ erhverv, placemaking og kultur i byudvikling Debat 1 af 4 til konferencen SydhavnsSymposium vi var med til at afholde. Sydhavn, København, 2024

08.

Netværksfacilitering

Proces: Not-for-profit

Reduktioner i energi- og ressourceforbrug kræver systemiske forandringer hvilket vi kun kan implementere kollektivt.

Derfor er vi meget aktive i kultur- og byggefaglige netværk for at samle og styrke et bredt engagement.

Vi er medlem af Kooperativt København, Kooperationen og DemokratiLab i DemokratiGaragen. Vi var med til at co-etablere Placemaking Denmark og Sydhavn Symposium for dialog og diversitet i byudvikling.

Undervisning om selektiv nedrivning, genbrug af byggematerialer og cirkulært byggeri ifm. design og produktion til Verdensmålenes Plads på Folkemødet. ZBC, Slagelse, januar 2023

09.

Research og undervisning

Proces: Fortløbende videndeling

Vi er dedikeret til at dele viden åbent og deltage i undervisningssamarbejder.

Vi underviser bl.a. i cirkularitet og genbrug af materialer på byggefaglige uddannelser.

Konkret etablerer vi et fælles værksted til cirkulær prototypeudvikling i samarbejde mellem uddannelser, offentlig forvaltning og industrien.

En del af vores kooperative engagement er også at undervise i og opfordre iværksættere til at overveje medarbejderejerskab/kooperativ.

Proces

Sådan er vi med til at skabe en bedre verden

01.

Designfase

Det er her et eventuelt Placemaking forløb opstår og tildannes gennem den Demokratiske Designproces. Cirkulær produktion er omdrejningspunktet for alle vores projekter og der lægges her en vision og koncept for hvordan vi skaber en bedre verden sammen.

02.

Planlægning

Materiale sourcing pågår i denne fase og niveauet for raffinering af materialerne afstemmes. Det er essentielt at anerkende genbrugsmaterialers foranderlighed – fordi form skal følge tilgængelighed.

03.

Udførelse

Derfor kan der i Samskabelsen, hvor vi bygger sammen, opstå nye designs, materialevalg eller muligheder, bygget på de begrænsninger der opstår. Vi er derfor gerne tæt på  projektet med Proces- og byggeledelse så det gode projekt kan blomstre i fællesskabet.

04.

Byggeworkshop

I byggeworkshoppen evalueres projektet for at sikre målopfyldelse og læring. Deltagerne reflekterer over processen og udveksler erfaringer. Workshoppen resulterer i et færdigt projekt, skabt gennem samarbejde og kvalitetshåndværk, med fokus på at styrke fællesskabet og fremtidig udvikling.

05.

Undervisning

Brugerne undervises i projektets funktioner. Her er fokus er på drift, vedligeholdelse og daglig brug. Undervisningen giver brugerne de nødvendige kompetencer og tryghed i anvendelsen. Eventuelle spørgsmål og udfordringer løses undervejs, og sikrer en smidig overgang.

06.

Aflevering

Når projektet er afleveret og afsluttet er det essentielt at sikre god videndeling til fællesskabet og til branchen, så vi sammen kan drive omstillingen fremad. Derfor er alle vores designs “opensource”.

Vores manifest

Godt design er en fælles bedrift.

Catapult Projects_ er en kooperativ tegnestue, der arbejder med demokratisering af design, cirkulær produktion med kultur for samskabelse og kreativitet som drivkraft.

Lad os tage en snak

Har du noget vi skal kigge på sammen?

Vi elsker vores netværk, så kom og bliv en del af det! Om det er til en kop kaffe, forslag til samarbejde eller bare en god snak om det vi eller du laver - så tøv ikke med at tage fat i os!